Nethandlen går tilbage i omsætning i juletiden
Cirka halvvejs mod juleaften her i december er salgstallene for onlinehandel ikke just positive
Cirka halvvejs mod juleaften her i december er salgstallene for onlinehandel ikke just positive Foto: Nethandel
Det digitale marketingsbureau s360 har til Dansk Erhverv leveret en opgørelse over omsætningen i netbutikker.
Her lå den totale omsætning cirka 20 procent lavere i sidste uge i år sammenlignet med samme uge sidste år - og ugen forinden var selvsamme omsætning cirka 15 procent lavere.
- Vi ser tilbage på et år 2022, hvor omsætningsvæksten for første gang har været udfordret over en længere periode, siger Frederik Hyldig, der er produktchef hos s360, til Dansk Erhverv.
Det kan blandt andet være den nuværende energi- og inflationskrise, der forhindrer onlineforbruget i at ramme samme niveau som sidste år, skriver Finans.